Foredrag og debat

Navn Start Sted Underviser  
Så syng da, Danmark, lad hjertet tale! 30‑08‑2021 Gjern Kultur- og Idrætscenter Jeannet Ulrikkeholm
Se mere   Luk  
Se mere   Luk  


Ved dette foredrags- og debatarrangement ser vi på den danske sangskat.

Vi har som danskere en rig sangtradition. Den danske folkesangs historie har dybe rødder, og de fleste danskere kender hundredvis af sange fra alle tider. Når udlændinge overværer os synge sammen, forbløffes de over vores glæde og sammenhold. Vi synger fra hjertet - med eller uden musikledsagelse og udtrykker i ord og toner, hvad der ligger os på sinde: vores historie, vores krige, vores sorger og glæder, vores bekymringer og betænkeligheder. Vores ønsker for fremtiden.

I løbet af denne aften vil vi synge fællessange fra højskolesangbogen, og Jeannet Ulrikkeholm vil fortælle om sangene undervejs. Jeannet akkompagnerer på guitar, cello og guitarlut, og hun synger også solo. Der er både historiske sange, kærlighedssange, fædrelandssange, sommersange og enkelte udenlandske sange.

Når vi har sunget, vil vi drøfte, hvad sangene har at sige os i dag. Hvorfor er det vigtigt at holde liv i sangskatten? Mød op, og vær med til at præge debatten. Hvad betyder den danske sangskat for dig? Og for dine børn?

Jeannet er cand.mag. og tidligere universitetslærer. Hun har skrevet bøger og udgivet 2 cd'er med gamle danske sange.

 

Gå til holdsiden for mere info
Holdnummer: 21291
Status: Tilmeldingsklar
Første møde: 30-08-2021 19:00
Mødegange: 1
Lektioner: 1
Undervisere: Jeannet Ulrikkeholm
Priser:
Pens./ efterløns. DKK 80,00
Almen DKK 80,00
Andre kommuner DKK 80,00
Retsmedicin og drab - på jagt efter spor 04‑10‑2021 Grauballe Skole Asser Hedegård Thomsen
Se mere   Luk  
Se mere   Luk  
Foredrag - mandag aften.

På jagt efter spor hos levende og døde

Hvad mon en retsmediciner laver?

Retsmedicinske problemstillinger omtales jævnligt i forbindelse med kriminalsager og indgår ofte i bøger, film og tv-serier. 

En væsentlig del af en retsmediciners arbejde er at undersøge afdøde for at afgøre, om de er slået ihjel af en anden person. Dette er oftest ganske nemt, men kan til tider volde problemer. Er der f.eks. tyve stiklæsioner i ryggen på en bagbundet person og ikke nogen kniv på findestedet, er det oplagt, at der er tale om drab. Men hvad nu, hvis der er en enkelt stiklæsion i brystet på en person, og kniven sidder i brystet? Så kan der i princippet være tale om alle tre unaturlige dødsmåder: ulykke, selvmord eller drab.

Asser Hedegård Thomsen er cand.med. og retsmediciner på Aarhus Universitets Institut for Retsmedicin. Han er specialist i at finde frem til dødsårsager og hans undersøgelser hjælper politiet med opklaringen af drabs- og voldssager.

Under foredraget fortæller Asser Hedegård Thomsen om sin dagligdag som retsmediciner, og vil også komme ind på sit forskningsprojekt om de seneste 25 års drabssager i Danmark.

Det bliver spændende, uhyggeligt og forbudt for børn.

Foredraget er nummer 1 af 4.
Prisen inkluderer kaffe og brød.

Pris for hele foredragsrækken 250 kr.
 
Enkelt foredrag:
Gå til holdsiden for mere info
Holdnummer: 21283
Status: Tilmeldingsklar
Første møde: 04-10-2021 19:30
Mødegange: 1
Lektioner: 1
Undervisere: Asser Hedegård Thomsen
Priser:
Pens./ efterløns. DKK 80,00
Almen DKK 80,00
Andre kommuner DKK 80,00
FOREDRAGSRÆKKEN 04‑10‑2021 Grauballe Skole 4 forskellige foredragsholdere
Se mere   Luk  
  • Navn: FOREDRAGSRÆKKEN
  • :
  • Start: 04‑10‑2021
  • Sted: Grauballe Skole
  • Underviser: 4 forskellige foredragsholdere
Se mere   Luk  
Mandag aften.

Alle 4 foredrag foregår på Grauballe Skole, Grauballe Gudenåvej 21, 8600 Silkeborg 
kl. 19.30 - ca. 22.00.

Mandag 4. oktober 2021
 -  Retsmedicin og drab - på jagt efter spor
   ved Asser Hedegård Thomsen, Aarhus

Mandag 1. november 2021
- Et eventyrligt liv i troperne
  ved Arne Hendrichsen, Hejnsvig v. Billund

Mandag 17. januar 2022
- Med ski på tværs af Lappland
  ved John Dybkjær, Ans

Mandag 7. februar 2022
- Med rygsæk gennem Vietnam
  ved Dorthe Haagen Nielsen, Sorring

Pris er inklusiv kaffe/te og brød

Hele rækken 250 kr.
(Enkelt foredrag 80 kr. 
  - tilmelding > Foredrag og debat > foredragets navn)

Parkering: Få parkeringspladser ved indkørslen på Grauballe Gudenåvej, ellers er der god plads ved Grauballe Hallen på Grønbækvej (over for Shell), hvorfra der er 200 meter sti til skolen. 

Desværre er der ingen pensionistrabat til foredrag.
Gå til holdsiden for mere info
Holdnummer: 21280
Status: Tilmeldingsklar
Første møde: 04-10-2021 19:30
Mødegange: 1
Lektioner: 1
Undervisere: 4 forskellige foredragsholdere
Priser:
Almen DKK 250,00
Andre kommuner DKK 250,00
Et eventyrligt liv i troperne 01‑11‑2021 Grauballe Skole Arne Hendrichsen
Se mere   Luk  
Se mere   Luk  
Foredrag - mandag aften.

Hvad får to unge mennesker til at søge udfordringer i troperne? At bosætte sig i et ukendt miljø, langt fra den trygge tilværelse hos familien i Danmark? Hvordan klarede de hverdagen? Blev de lykkelige? Hvor lang tid gik der, før de vendte hjem til fædrelandet?

Ja, det kan man høre, når Arne Hendrichsen fortæller om sine bedsteforældre, Johanne og Arne Skjoldagers, eventyr i det fjerne, der startede i 1920 – for 100 år siden.

Dansk Ostindisk Plantage Selskab ejede i starten af 1900-tallet plantager i Hollandsk Ostindien. Til at lede disse plantager i troperne ansatte man unge skandinaviske mænd.

Drevet af udlængsel og pionerånd forestillede de to unge sig fremtiden og lagde planer hjemme i København, men da Arne begyndte at tvivle på egne evner, tog hans forlovede affære. Uden hans vidende – og i hans navn – søgte hun job på en af gummiplantagerne, uden egentlig at vide hvad det ville medføre. Han fik stillingen på plantagen Telok Pandjie, der lå lige under ækvator.

I løbet af et kvart århundrede var de i Danmark tre gange. To gange med skib, og én gang var de tvunget til at rejse med Den Transsibiriske Jernbane.

Familien boede ikke længere på Sumatra under japanernes besættelse. De japanske soldater havde ry for at være brutale og hensynsløse, så mange af europæerne samledes på øen Java, i Bandung, der ansås for at være uindtagelig. Det viste sig ikke at holde stik, men der var ingen alternativer. Man måtte ganske enkelt afvente krigens afslutning, før der blev mulighed for at vende hjem til Danmark.

Foredraget er nummer 2 af 4.
Prisen inkluderer kaffe og brød.

Pris for hele foredragsrækken 250 kr.
 
Enkelt foredrag:
Gå til holdsiden for mere info
Holdnummer: 21284
Status: Tilmeldingsklar
Første møde: 01-11-2021 19:30
Mødegange: 1
Lektioner: 1
Undervisere: Arne Hendrichsen
Priser:
Pens./ efterløns. DKK 80,00
Almen DKK 80,00
Andre kommuner DKK 80,00
Med ski på tværs af Lapland 17‑01‑2022 Grauballe Skole John Dybkjær
Se mere   Luk  
Se mere   Luk  
Foredrag - mandag aften.

John Bøhme Dybkjær vil med udgangspunkt i egne billeder og videoklip fortælle om sin tur på ski og med pulk på tværs af Lapland i det tidlige forår 2020.

Turen blev et sandt eventyr – på godt og på ondt. Voldsomme snestorme og lune temperaturer tæt på smeltepunktet i lange perioder kombineret med historisk meget sne i det nordlige Skandinavien gav John kamp til stregen. Heldigvis blev flere af de hårde dage afløst af stille, frostklare aftener og nætter med fantastisk nordlys, og der var dage med ”medvind” i form af bl.a. elg og rensdyr på tætteste hold.

…og så var der Corona, som betød, at Danmark og andre nordiske lande lukkede sine grænser få timer inden John spændte skiene på fødderne og begav sig ud i en af Europas største ødemarker. Corona blev dermed en indirekte, fast følgesvend på turen op gennem Lapland og endte med at gøre hjemrejsen med bus og tog ned gennem et lukket Sverige til en af de største udfordringer på hele turen.   

John Dybkjær arbejder til daglig som gymnasielærer på Silkeborg Gymnasium og har siden sin egen gymnasietid haft smag for ekstremsport og fysiske udfordringer ud over det sædvanlige. Han har gennem årene oparbejdet erfaring med en bred vifte af discipliner, bl.a. bjergbestigning, faldskærmsudspring, adventure racing, hundeslædeløb samt ultra- og ekstremløb.

Foredraget er nummer 3 af 4.
Prisen inkluderer kaffe og brød.

Pris for hele foredragsrækken 250 kr.
 
Enkelt foredrag:
Gå til holdsiden for mere info
Holdnummer: 22181
Status: Tilmeldingsklar
Første møde: 17-01-2022 19:30
Mødegange: 1
Lektioner: 1
Undervisere: John Dybkjær
Priser:
Pens./ efterløns. DKK 80,00
Almen DKK 80,00
Andre kommuner DKK 80,00
Med rygsæk gennem Vietnam 07‑02‑2022 Grauballe Skole Dorthe Haagen Nielsen
Se mere   Luk  
Se mere   Luk  
Foredrag - mandag aften.

I 2018 og 2020 skiftede familien Haagen Frandsen/Nielsen leverpostejmadder, arbejde, skole og børnehave ud med henholdsvis 4 og 2 måneders rundrejse i Sydøstasien. Familien blev især begejstret for deres første møde med Vietnam i 2018, og vendte derfor tilbage til landet igen i 2020. Udover en returbillet og de tre første overnatninger, var ingenting planlagt på forhånd. Familien rejste til Thailand, Cambodia, Vietnam og Malaysia.

Kom med på en rejse gennem vidunderlige Vietnam med toget fra Saigon i syd til Hanoi i nord, hvor familien har gjort mange stop og fik mange oplevelser undervejs.

Aftenens foredragsholder er Dorthe Haagen Nielsen, som er familiens rejseplanlægger. Hun vil fortælle om familiens oplevelser i Vietnam, om hvordan det er at rejse på egen hånd uden planer og med 5 børn i rygsækken. 
 
Foredraget er nummer 4 af 4.
Prisen inkluderer kaffe og brød.

Pris for hele foredragsrækken 250 kr.
 
Enkelt foredrag:
Gå til holdsiden for mere info
Holdnummer: 22182
Status: Tilmeldingsklar
Første møde: 07-02-2022 19:30
Mødegange: 1
Lektioner: 1
Undervisere: Dorthe Haagen Nielsen
Priser:
Pens./ efterløns. DKK 80,00
Almen DKK 80,00
Andre kommuner DKK 80,00
dof