Mindfulness og meditation i naturen

Mindfulness forsommer

Onsdag aften.

Mindfulness kan oversættes med bevidst nærvær. Det beskriver en måde at være til stede på, her og nu, med en vågen og accepterende opmærksomhed på, hvad der sker fra øjeblik til øjeblik, inde i os og uden for os. Med mindfulness træner vi evnen til at hvile i nuet og finde ind til vores egen indre ro.

På dette hold vil vi mødes fire onsdag aftener i den skønne forårsklædte natur omkring Gjern. Vi vil lave mindfulness-øvelser og meditere sammen på måder, der inddrager naturen omkring os og bringer os i kontakt med os selv på måder, der er både afslappende og berigende.

Du vil opleve et varmt og uhøjtideligt fællesskab, hvor du gennem forskellige typer mindfulness-øvelser inviteres til at møde dig selv med en åben og nysgerrig venlighed, og du vil tage hjem med lidt mere ro i hovedet, med lungerne fulde af frisk luft og med skuldrene nede, hvor de hører hjemme.

Du vil lære små øvelser, som du kan tage med dig og bruge på dine egne gåture og i dit liv øvrigt.

Der kræves ingen forudsætninger. Alle kan være med.

Kom i varmt og måske vandtæt tøj. Tag bestik af vejret. Vi skal opholde os udenfor i 1,5 time ved solnedgangstid, og indimellem vil vi være i ro, så klæd dig på til at holde varmen. Tag gerne et siddeunderlag med, så du kan sætte dig ned udendørs, og medbring også gerne en flaske vand til dig selv.

Mødested første gang: Teglværksgrunden, dvs. parkeringspladsen for enden af Teglværksvej, 8883 Gjern.

Mødested de øvrige gange aftales fra gang til gang, og vil bl.a. afhænge af vejret. Deltagerne vil få besked herom pr. sms.

Undervisningssted

Teglværksgrunden
Teglværksvej
8883 Gjern
P-pladsen

Praktisk information

Hold nr:
24118
Første møde:
3.04.24 kl. 19:00
Sidste møde:
1.05.24 kl. 19:00
Mødegange:
4
Lektioner:
2

Pris

Almen
DKK 335,00
Pensionist
DKK 315,00
  • Onsdag 3.04.24 kl. 19:00 - 20:30

    Sted: Teglværksgrunden
    Teglværksvej

    Lokale: P-pladsen

  • Onsdag 17.04.24 kl. 19:00 - 20:30

    Sted: Teglværksgrunden
    Teglværksvej

    Lokale: P-pladsen

  • Onsdag 24.04.24 kl. 19:00 - 20:30

    Sted: Teglværksgrunden
    Teglværksvej

    Lokale: P-pladsen

  • Onsdag 1.05.24 kl. 19:00 - 20:30

    Sted: Teglværksgrunden
    Teglværksvej

    Lokale: P-pladsen

Hanne Buhl