Mad og drikke

Navn Start Sted Underviser  
Dyrk dine egne æbler - beskæring og podning Ledige pladser 12‑03‑2017 Voel Hallen Bente Rands Mortensen
Se mere   Luk  
Se mere   Luk  
Weekendkursus.

Det er skønt at kunne plukke sine egne æbler direkte fra træet – spise dem med det samme eller gemme lidt til den mørke tid. At have æbletræer er en nem måde, at dyrke sin egen mad på.

Måske har du allerede et stort æbletræ i haven, som blot trænger til lidt opfriskning eller også har du fundet plads til et nyt. Eller måske vil du blot prøve med en ny gren på det gamle træ.

Beskæring
På kurset lærer du at beskære både store gamle og mindre nye æbletræer. Og der vil blive mulighed for at øve sig på forskellige æbletræer.

Podning

På kurset lærer du også, hvordan man poder æbletræer, enten nye grene på eksisterende træer eller helt nye træer.

Alle kendte æblesorter gror på podede træer, og vil man lave et nyt æbletræ, der bærer æbler af en bestemt sort, må man pode. Metoden går i sin enkelthed ud på at tage en ung gren fra det træ, man ønsker at opformere og får den til at vokse sammen med en vildæblerod – en vildstamme. Eller man kan supplere et eksisterende træ med et par nye grene af en anden sort.

Tag evt. selv en podekvist med fra et æbletræ du ønsker at opformere. (Podekviste skal klippes i januar/februar måned og opbevares mørkt og køligt indtil podningen).

Endvidere bliver der også mulighed for at høre om de forskellige, smagfulde danske æblesorters historie og hvilke sorter der egner sig til havedyrkning.

Medbring en god madpakke, en lille skarp kniv samt evt. podekviste fra de æblesorter du godt kan lide. På kurset vil der blive serveret kaffe og æblekage.

Vildstammer (20,- pr. stk.) kan købes på kurset og der vil også være et lille udvalg af podekviste af forskellige æblesorter til rådighed. Der må påregnes et mindre beløb for materialer.

I er velkomne til at kontakte Bente Rands Mortensen for yderligere information på tlf. 21 26 73 41.

Hvis der er mange der ønsker at deltage, vil der blive forsøgt oprettet et ekstra hold.
 
Gå til holdsiden for mere info
Holdnummer: 17105
Status: Igangsat
Første møde: 12-03-2017 09:00
Mødegange: 1
Lektioner: 6
Undervisere: Bente Rands Mortensen
Priser:
Pens./ efterløns. DKK 250,00
Almen DKK 285,00
Andre kommuner DKK 285,00